Ofte stillede spørgsmål og svar
Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis jeg indsender min Begæring om Kompensation for sent, altså efter januar måned?
Svar:
Når Udligningskontoret modtager din Begæring, beregnes hvor meget du skal have i kompensation for hele året. Den samlede kompensation deles herefter ud over de resterende måneder af året.
Eks. hvis Begæringen indsendes i maj måned, vil den årlige kompensation deles ud på de resterende måneder af året; i denne situation vil det årlige kompensation deles ud på de resterende 8 måneder af året.
Spørgsmål:
Hvorfor kan jeg ikke få kompensation når jeg bor i udlandet, eks. Sverige?
Svar:
Kompensation kan kun beregnes og udbetales til søfarende der er fuld skattepligtige til Danmark.
Ifl. Øresundsaftalen bliver man, selvom man er bosiddende i Sverige og dermed ikke fuld skattepligtig til Danmark, beskattet af sin DIS-indkomst som om man var fuld skattepligtig til Danmark, dog uden at være det.
Spørgsmål:
Hvordan beregnes kompensationen for ægtefællen?
Svar:
Ifølge skattelovgivningen sker der en vis grad af sambeskatning ægtefæller imellem, det gælder for evt. uudnyttet personfradrag, uudnyttet 6%-skat, ægtefælles underskud m.v.
Ved beregning af kompensation og Endelige Afregning tages der hensyn til ægtefællens indtægts- og fradragsforhold, men kun hvis ægtefællen har underskrevet Begæringen om Kompensation.
Spørgsmål:
Kan jeg og min ægtefælle fordele renteudgifter som vi mener er passende?
Svar:
Ifølge gældende skatteregler skal renteudgifter og renteindtægter påføres den ægtefælles årsopgørelse som har retten til indtægterne eller udgiften. Hvem der er berettiget til indtægter eller udgifter vil fremgå af lånedokumenter, depotopgørelser skøder m.v.
Hvis begge ægtefæller har underskrevet på et lån, vil man som udgangspunkt gå ud fra, at renteudgiften skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, hvis der ikke fremgår andet af lånedokumenterne.
Skatteværdien eller kompensationværdien vil være det samme, da det er uden betydning, hvor renteudgifterne er på ført, da der som nævnt sker en vis form for sambeskatning.
Spørgsmål:
Hvordan opgøres antallet af DIS-dage på min årsopgørelse og det antal DIS-dage der er på den Endelige Afregning af kompensation?
Hvad benyttes antal DIS-dage til?
Svar:
Ifølge SKAT´s vejledning skal rederierne opgive antallet af DIS-dage som det antal dage den søfarende har modtaget DIS-indkomst for, herunder også ferie- og afspadseringsdage.
Det bør derfor være det samme antal dage der optræder på årsopgørelserne fra SKAT samt de Endelige Afregninger fra Udligningskontoret.
Antallet af DIS-dage benyttes af SKAT til beregning af sømandsfradraget for de søfarende der ikke sejler på færger.
Udligningskontoret benytter antallet af dage til at beregne, om søfarende der både optjener DIS-indkomst og anden indkomst, får den fulde fordel af skatteværdien af personfradraget.
I den overenskomstmæssige DIS-hyre er skatteværdien af personfradraget indregnet med en fast værdi pr. DIS-dag (for 2008 er værdien 44,45 kr. pr. DIS-dag eller 16.002,00 kr. årligt).
Dog beregner SKAT det lidt anderledes, da de beregner et forholdstal mellem den fulde skattepligtige indkomst og den skattepligtige DIS-indkomst.
Eksempel:
|
DIS-indkomst i 192 dage |
100.000 |
|
|
Anden indkomst |
50.000 |
|
- Fradrag for DIS-indkomst (sømandsfradraget)
(56.900 / 365) * 192 |
30.000 |
|
Skattepligtig Indkomst |
120.000 |
| |
|
Skattepligtig DIS-indkomst (100.000 – 30.000) |
70.000 |
|
Den skattepligtige DIS-indkomsten udgør (70.000/120.000) 58,3% af den samlede skattepligtige indkomst.
Det betyder at skatteværdien af personfradraget der skal være indeholdt i DIS-indkomsten skal være 58,3% af skatteværdien af personfradraget.
I 2008 vil tallene være således:
|
58,3% af 16.002 kr. |
9.330,00 kr. |
|
|
I hyre er indregnet 192 dage á 44,45 |
8.535,00 kr. |
|
Kompensationen for manglende skatteværdi af personfradraget i DIS-hyren er derfor (9.330,00 – 8.535,00) kr. = 795,00kr.
Spørgsmål:
Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg får en anden indkomst ved siden af min DIS-indkomst, evt. fordi jeg går i land eller jeg har arbejde i land i mine hjemmeperioder?
Svar:
Hovedreglen er, at fradrag først & fremmest vil blive brugt til at nedsætte skatten af indkomster ved siden af DIS-indkomsten.
Det betyder, at hvis man har udfyldt en Begæring om Kompensation og får udbetalt a conto kompensation, vil SKAT under alle omstændigheder på din årsopgørelse benytte dine fradrag til at nedsætte skatten af indkomsten ved siden af DIS-indkomsten.
Da SKAT har udnyttet dine fradrag og du samtidig har fået udbetalt kompensation for de samme fradrag, har du i en periode udnyttet dine fradrag 2 gange, hvilket ikke er korrekt. Det vil betyde, at du ved den Endelige Afregning af kompensation vil ”den for meget udbetalt kompensation” blive opkrævet.
Det skal understreges, at der altid vil blive givet FULD udnyttelse af dine fradrag, ved nedsættelse af den skat du skal betale af din landindkomst og/eller ved udbetaling af kompensation.
Det kan derfor anbefales, at du får beregnet en ny forskudsregistrering hos SKAT, samt meddeler dit rederi at du ikke vil have udbetalt kompensation mere, når du får indkomst ved siden af DIS.
Spørgsmål:
Kan jeg få udbetalt kompensation hvis jeg ikke har indsendt en Begæring om Kompensation for tidligere år?
Svar:
Udgangspunktet er, at der kun kan indsendes Begæringer for det indkomstår vi er i, og der kun beregnes kompensation hvis der er indsendt en Begæring.
Men når du udfylder en Begæring om kompensation giver du samtidig Udligningskontoret lov til, at indhente din årsopgørelse hos SKAT, som kontoret skal benytte til beregning af din korrekte kompensation for året. Samtidig giver du også kontoret lov til at gå ind og hente dine årsopgørelser for de 3 sidste år.
På Begæringen for 2008 giver du derfor lov til, at kontoret kan hente dine årsopgørelser for 2005, 2006 og 2007.
Spørgsmål:
Hvad får jeg i kompensation hvis jeg tegner en supplerende pensionsordning, d.v.s. indbetaler mere en den overenskomstmæssige indbetaling?
Svar:
Ved supplerende pensionsordninger kan der vælges 2 former for indbetaling.
Det skal understreges, at kompensationsværdien er ens for begge ordninger.
Den ene ordning er, at den søfarende selv indbetaler.
Her skal den søfarende være opmærksom på, om pensionsindbetalingerne optræder på årsopgørelsen fra SKAT.
Den anden ordning er den rederiadministrerede, hvor rederiet tilbageholder og indbetaler den aftalte pensionsbidrag.
Her vil rederiet fratrække indbetalinger i hyren og indbetale til pensionsordninger.
Når rederiet oplyser DIS-indkomsten til SKAT skal de fratrække indbetalingerne til pensionsordninger i den DIS-indkomst der opgives, samtidig skal rederiet overfor Udligningskontoret oplyse, hvor meget de har indbetalt på den søfarendes vegne, samt oplyse om der er tale om en rate- eller kapitalpensionsordning.
Her må den søfarende ikke fratrække pensionsindbetalingerne på selvangivelsen/årsopgørelsen.
Spørgsmål:
I forbindelse med skattereformen der er gældende fra 2010, er der sket begrænsning til indbetalinger til ratepensioner. Betyder det, at jeg ikke kan indbetale og få kompensation for mere end 100.000 kr.?
Svar:
Den begrænsning der er indført, betyder, at hvis der indbetaler mere end 100.000 kr. vil den overskydende indbetaling skulle udbetales livsvarigt.
Spørgsmål:
Hvorfor er mit kompensationsbeløb faldet så voldsomt fra 1. januar 2010. Mine indtægter og fradrag afviger ikke meget fra tallene i 2009?
Svar:
Årsagen er måske, at den gamle mellemskat (6% skatten) er bortfaldet.
Tidligere var det således, at hvis ægtefællen ikke selv kunne udnytte bundfradraget på 347.200 kr. (2009-tal), blev der beregnet kompensation at den uudnyttede del hos den søfarende.
Det maksimale beløb der kunne gives kompensation af var på 20.832 kr. (6% af 347.200)
|