10. okt 2022

Er du nyansat under DIS? Article 5

Hvis du bliver ansat under DIS, er denne indkomst fritaget for beskatning. Den skal dog stadig være på SKAT’s forskuds- og årsopgørelse. I skatteberegningen sker der dog en nedsættelse af skatten. Fra d. 1. januar til d. 31. december løber et skatteår, og al indkomst og alle fradrag skal indgå i alle opgørelser – både hos SKAT og hos os.

Fradragene bruger vi først til at nedbringe skatten på landindkomsten. Hvis denne overstiger dine eventuelle fradrag, vil du umiddelbart ikke modtage kompensation (undtagen medlemskab af folkekirken). Vi betaler kun kompensation for individuelle skattefradrag – f.eks. renteudgifter, børnepenge, privat og selvvalgt pensionsordning eller underskud ved virksomhed.

Skatteværdien af personfradrag, eget bidrag til pensioner, ATP-bidrag samt DIS-fradrag er alle indregnet i DIS-indkomsten. Som ansat i DIS begrænset fart, er det også muligt at få kompensation for kørsel til og fra arbejde, A-kasse og fagforeningskontingent.

Som en privat forening, skal vi naturligvis have din tilladelse for at indhente din årsopgørelse hos SKAT. Vi indhenter dog ikke forskudsopgørelser. Ved hjælp af NemID eller MitID kan du nemt registrere dig på MIN SIDE.  

Du behøver dog ikke nødvendigvis at registrere dig digitalt. Under fanen BLANKETTER, kan du finde en blanket, som skal udfyldes og sendes med posten eller maile den til os (post@udligningskontoret.dk) i PDF-format.

Hvis du er nyansat, bør du få lavet et 0-kort det første år, da du højest sandsynligt ikke har et større, individuelt fradrag. Det dannes nemt ved, at du ikke udfylder indkomstfelterne på begæringen. I så fald vil vi indhente din årsopgørelse hos SKAT, når det er lavet og udbetale den kompensation, som står på den Endelige Afregning. Således får du ikke gæld til os, og udbetalingen sker én gang årligt.

Du kan finde et program under DOWNLOAD, hvis du selv vil lave en kompensationsberegning.

Husk at tilrette din forskudsopgørelse hos SKAT, hvis du bliver ansat under DIS.

 

 

 

 

 

Hvad leder du efter?

Kan du forsat ikke finde det, du leder efter?

Under spørgsmål og svar, finder du de mest almindelige informationer. Her kan du også sende os dine spørgsmål, så svarer vi hurtigst muligt.